Vejen hjem - weekendkursus

Vejen hjem - weekendkursus

21. og 22. juni 2025

Vejen hjem

Forstå din længsel

Mange mærker en længsel efter noget andet. Efter at leve mere meningsfyldt.

Det føles som en indre uro og en lyst til, at der skal ske noget nyt. 


 

Vi står midt i et stort bevidsthedsskifte

Vi står midt i et stort bevidsthedsskifte. Skiftet handler om at træde ind i en feminin tidsalder. Når noget er feminint handler det ikke om køn, men om værdier. Både kvinder og mænd har feminin energi. 

Når værdierne skifter, skaber det uro. Noget gammelt skal slippe for at der kan blive plads til noget nyt. Derfor bliver mange udfordret på at rydde op i uhensigtsmæssige mønstre og måder at være i livet på. Et uhensigtsmæssigt mønster kan for eksempel handle om, at man glemmer sig selv og har mest fokus på at opfylde andres behov, eller at man lader sine grænser overskride uden at få sagt fra. 


 

På kurset får du

  • En dybere kontakt til den feminine kraft, der allerede bor i dig.
     
  • En forståelse af din egen livsvej og hvad du er i gang med at lære.
     
  • Hjælp til at slippe uhensigtsmæssige mønstre.
     
  • Synliggjort hvad du med fordel kan justere på i dit liv.


 

Stop op og mærk hvad du rummer

På kurset inviterer jeg dig til at sænke farten, vende blikket indad og genopdage den visdom, som altid har været der. 

I fællesskab skaber vi et trygt rum, hvor du kan give slip på gamle mønstre og åbne dig for en dybere forbindelse til den feminine energi - til intuition, nærvær og hjertebaseret livsførelse. 

Giv dig selv denne gave. En weekend i nærende omgivelser, fyldt med reflektion, ro og kærlig støtte. 

Jeg tror på, at vi lærer bedst ved at mærke og opleve på egen krop og sjæl, hvilke dybder vi rummer. Derfor er min tilgang meget praktisk og konkret og veksler mellem undervisning, guidede meditationer og øvelser, så du får mulighed for at mærke dig selv indefra. 


Kurset bygger på min bog Når kroppen 'taler'. 


 

Praktiske informationer

Kursusdato: 21. og 22. juni 2025.

Sted: Aarhus.

Tid: Begge dage fra kl. 10:00 - 16:00

Pris: 1495,- (betales ved tilmelding)

Forplejning: Kaffe, the, vand, frugt og snacks. Medbring selv frokost.

Mere information følger i forbindelse med tilmeldingen.

21. og 22. juni 2025